Hæhæhæhæ, det her var utrolig spontant og blev egentlig først besluttet i tirsdags. For oprindeligt var jeg ikke helt sikker på at jeg ville eller ej, en dag skulle jeg jo nok komme til det. Men så sad vi her til det her møde, også siger Christina at for dem der er interesserede i skydiving var det altså på lørdag. Så prikkede Pernille mig i siden: Skal vi gøre det? Jeg svarede: aaaarh jeg ved ikke helt om jeg tør.. Pernille sagde så: Jeg gør det hvis du gør det. Lidt efter råbte Christina: Alle dem der vil skydive på lørdag rækker hånden i vejret. Og jeg rakte hånden i vejret, hvorefter Pernille udbrød: Neeeeeeeeeeeeeeeej! Og måtte så ligeledes række hånden i vejret. Utroligt underholdende, men man skulle nok have været der!
Så blev det lørdag, og vi skulle skydive, vi stod op 6.30 og blev hentet klokken 7 - i alt 15 mennesker! Jeg gider ikke fortælle om den time lange køretur og introduktionsvideoen, vil meget hellere fortælle om selve turen! Min instruktør hed Shaun, og var virkelig indbegrebet af aloha-spirit .. han fortalte mig først hvad det var jeg skulle da vi sad oppe i flyet! Arabela og jeg sad forrest, med Mia og Pernille bag os - Shaun fik lige udpeget nogle hvaler igennem flyruden, meget fascinerende og derfor opdagede jeg ikke at han vandt i sten-saks-papir om hvem der skulle springe først (!!!). Da vi endelig nåede 5 km op kravlede min fotograf ud på siden af flyet, jeg tænkte bare: hvad fanden laver han?! Og opdager til min store skræk at Shaun begynder at skubbe sig fremad, jeg som sidder fastspændt til ham må jo bare rykke med... så kommer vi over til "døren" og jeg er meget rolig, for nu er det nu og han tæller ikke engang ned fra 3 før vi er hoppet ud. Mindblowing. De første 10 sekunder sker der INGENTING inde i mit hoved, og det næste er bare vildt. Vi fik lige lavet en kolbøtte eller to, ellers ved jeg slet ikke hvad jeg tænkte deroppe - hvis jeg overhovedet tænkte på noget! Det sjove er at man kun laver "frit fald" i 45-60 sekunder før han hiver i faldskærmen, men man falder jo også med 200 km/t! Det var det vildeste! Så fedt, jeg kan overhovedet ikke beskrive det - man skal opleve det! Alle pengene værd ;-)
Det bliver ikke sidste gang! Ja undskyld mor og far, men det var noget af det fedeste jeg længe jeg har prøvet - og man lever kun én gang ;-) fortæl det nu til mormor og farmor på en pæn måde, de må ikke få et hjerteanfald!
Men jeg vil snart hoppe i køjen, for er godt brugt i potten - Pernille og jeg kom også lige hjem til BBQ også tog vi direkte på stranden..
Tjuhaii
Ingen kommentarer:
Send en kommentar