Ja, så kom jeg ENDELIG til New York efter en MEGET lang og krævende flyvning. Man er godt nok stivbenet efter 7-8 timer i et fly, av for den. Men hold dog op hvor er her fedt! Vi blev taget godt imod af vores leder Christina og vores guide Tom i Newark, og derefter blev vi med bus transporteret til vores hotel, YMCA. Vi fik lige lov til at sætte vores kufferter på vores værelser, før vi gik en tur i centralpark, og som I kan se på billedet - så er det ikke fordi jeg var super frisk ;-)
Derefter fik vi noget tid for os selv, der gik jeg en tur i nærområdet med Kristina, Nan og Line. Vi havde fået besked på at vi ikke måtte sove pga. jetlag, så det lod vi selvfølgelig være med. Da vi kom tilbage havde vi lige 45 minutter indtil vores guide, Tom, kom og hentede os i bus. Så gik turen til Rockefeller center, hvor vi skulle op på Top of the Rock. Det var en helt fantastisk udsigt!
Det var riiiiiiimelig koldt - og jeg var riiiiiimelig træt ;-)
Line og jeg!
Lidt mere af udsigten!
Derefter gik vi - eller også kørte vi (kan ikke helt huske det pga. træthed) - til Times Square, fantastisk sted. Der er simpelthen så meget liv, for slet ikke at nævne lys! Men de billeder kommer på bloggen på et andet tidspunkt, bl.a. fordi billederne fra igår ikke blev helt optimale!
Men efter Times Square spiste vi middag på The Heartland Brewery, super hyggeligt sted hvor de brygger deres egen øl og laver deres egen sodavand. Men da klokken bevægede sig mod halv ni, sad vi alle og hang med hovedet af træthed så vi blev kørt tilbage til hotellet hvor vi på mit værelse alle faldt i søvn kl. 22.
Det var alt for nu! Savner jer,
Sophie
New York rules!!! Ihhh jeg savner dig jo allerede, men er virkelig glad for at du har lavet den her blog så jeg kan følge med :) blæse være med at jeg måtte oprette en Google-konto for at blive din første faste læser, det var slet ikke så besværligt, og det var det hele værd :P
SvarSletMen bliv ved med at nyde turen, jeg vil trofast følge med :) kan btw anbefale den diner der ligger på broadway nede ved 101st street :) de har vildt go'e vafler!