Så nu får i et indlæg for 2 dage på Maui :-)
Søndag 30. januar:
Pga. gårsdagens strabadser kan I nok forstå at jeg ikke nåede at skrive mig på søndagsturen - som gik til Big Beach og Little Beach. Som I nok har læst jer til så planlægger vi noget men ender med at lave noget andet. Det skete også i dag. Nan og jeg ville jo snorkle, så vi gik ud for at finde en strand - dette endte ud i en større vandretur rundt i Wailuku og området omkring Banana Bungalow. Så kan det godt være at det er mig der er inde i B.S. (jeg gider ikke diskutere det, det er mig for jeg har de bedste argumenter!) men det villakvarter vi endte ud i kunne få selv den mest hærdede jægersoldat til at fare vild. Efter en times vandren fandt vi en strand, en virkelig lousy én hvis man ville snorkle ideel til surfing dog, kæmpe bølger! Så vi gik raskt videre, og vi gik og gik også gik vi lidt mere ja og efter 3-4 timer kom vi da også "hjem" til hostellet ..
Efter frokost besluttede vi at vi ville tage bussen til en af Mauis mange strande - imens smuttede hurtigt på toilettet var der en der hev fat i mig. Det var Sheldon - en canadier - han havde overhørt os og set hvordan vi havde gloet hjælpeløst på busplanen, så han tilbød at køre os til Big beach, han skulle alligevel selv derhen. Det siger man da ikke nej til, så Nan og jeg hoppede ind i hans bil sammen med endnu en gæst på hostellet, Amanda. Hun er fra Alaska og er stewardesse, bare lidt bonus info :p Men vi havde en super hyggelig tur til Makena Beach (Big Beach og Little Beach går faktisk indunder det). Som Í vil opdage har jeg kun taget billeder af Big Beach:
Grunden til at jeg ikke har taget billeder på Little Beach (også kendt som Pu'u Ola'i Beach) er ikke fordi den var grim, tværtimod den var rigtig flot men... det var en meget frisindet strand. Ja, folkens det var en nudiststrand. I udpræget grad. Jeg vidste ærlig talt ikke hvilken vej jeg skulle se hen, det var jo ikke andet end pik og patter. Mht billedtagning så syntes jeg ikke jeg kunne tillade mig at sidde og knipse løs på mit kamera med alle de kønsdele flagrende omkring mig. Klokken 17 begyndte festen på Little Beach, så der bevægede vi os alligevel derover igen - også for at se solnedgangen.Yeah right, man kunne købe mushrooms-cakes og diverse former for weed. Vores svenskere, Gabriel og Christoffer, samt Line (hun er dog ikke svensker) købte en hver og de havde det meget ... spændende da de kom hjem ;-) Jeg vidste ikke at et kamera kunne tale til en :-O
Mandag 31. Januar:
Den der spontane dag..
Vi skulle rigtigt have været på en hike til I'ao Valley, men det havde regnet rimelig massivt hele natten så vejen dertil skulle have været rimelig mudret... Så den tur blev udskudt! Istedet stod vi i kø så vi kunne skrive os på turen "Road to Hana" - som skulle være helt ubeskrivelig smuk! Men vi skulle jo også bruge dagen på noget, så vi besluttede at tage til Lahaina! Vi var 6 der tog afsted: Mig, Søren, Tina, Gitte, Nan og Simone. Så vi brugte lige en rum tid på at finde det rigtige busstopsted, men vi kam da med bussen! Lahaina er bare den hyggeligste by, den minder faktisk lidt om en by fra dengang der var cowboys ;-) Vi gik langs kysten og nød udsigten, der var virkelig smukt! Jeg tror bare jeg lader billederne tale for sig selv:
Så overværede vi lige en solnedgang (eller noget der minder om det) ;-)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar